Øjne
Undersøgelse af øjet
På Holstebro Dyrehospital laver vi generelle undersøgelser af øjne. Efter undersøgelse af øjet/øjnene vil dyrlægen opstarte den nødvendige behandling.
Du bør få tilset dit dyr ved traume, tegn på smerter i øjet (sammenknebet øje), øget tåreflåd, røde øjne eller ved øjenbetændelse. Øjet bør også undersøges ved tegn på nedsat syn, hvor dit dyr begynder at gå ind i ting, bliver forskrækket ved pludselige bevægelser eller har svært ved at se f.eks. i mørke.
Du er altid velkommen til at kontakte os her på klinikken for råd og vejledning, hvis dit dyr har øjenproblemer. De fleste øjenproblemer bør vurderes samme dag eller indenfor få dage, så alvorlige lidelser ikke resulterer i akut forværring og varige mén eller komplikationer.
Dit dyr bør tilses hurtigst muligt hvis du ser farveforandringer på øjets hornhinde, hvis øjet eller dets slimhinde er rødt og hævet, og hvis øjet er lukket og dyret er smertepåvirket eller følsom overfor lys.
Ved tilfælde med skader, omfattende sygdom, hvor der er behov for mere specialiseret viden og udstyr, vil herfra klinikken blive henvis til vores samarbejdsparter indenfor øjensygdomme.
I vil under hele forløbet være inddraget i processen også i tilfælde af evt. henvisning.
Ved tvivl kontakt klinikken på tlf. 97 42 17 99.