Lopper & flåter
Lopper
Ctenocephalides felis
I Danmark er kattelopper (Ctenocephalides felis) den mest almindelige form for lopper hos kæledyr.
Lopper er brune, vingeløse og blodsugende insekter med en størrelse på 2-6 mm. Lopper har stærke ben, hvilket gør dem meget mobile, og de springer let mellem forskellige dyrearter
En hunkatteloppe lever i 2-3 uger og lægger normalt 15-20 æg om dagen i løbet af dens levetid. De fleste æg falder ud af kattens pels, hvor de udklækkes til larver og fordeles i omgivelserne, hvor katten færdes. Larverne skjuler sig i miljøet, fx mellem gulvbrædder og tæpper.
I de fleste tilfælde er livscyklussen 3 – 4 uger, men kan variere afhængigt af omgivelsernes temperatur og fugtighed. I vores indendørs husmiljø trives katteloppen rigtig godt.
Loppespyt er både lokalirriterende og allergifremkaldende hos nogle katte. De typiske hudproblemer man kan se i forbindelse med loppeallergi er udslæt og hårtab, typisk på ryg, bagdel, flanker, hale og området omkring anus.
Mistænker man som ejer, at katten har lopper, brug en tættekam til at kæmme kattes pels igennem. Man kan også se afføringen fra lopperne, der ligner mørke prikker, kom dette på et stykke vidt papir (køkkenrulle, toiletpapir mm.) og kom vand på, loppeafføringen opløses og bliver brunrød af blodet, som loppen har suget. Står du med et papir som bliver rødt/rødlig de steder de brunde prikker har været, har din kat lopper.
Behandling
Ved lopper i hjemmet behandles katten med et antiparasitært middel, som vanskeliggør klækningen af nye æg.
Det er dog vigtigt at rengøre miljøet, hvor mængden af æg, larver og pupper er størst. Da disse vil forsætte med at klække og springe på katten, hvorefter cyklus forsætter. Man skal derfor både behandle kat og rengør miljø og omgivelser den befinder sig i. Det kan være besværligt, og det kan være en god idé at hente hjælp fra en skadedyrsbekæmpelsesvirksomhed.
Det er ikke usædvanligt at lopper kan overleve flere år efter i miljøet.
Har du brug for råd og vejlning, står vi klar til at hjælpe dit dyr på
tlf. 97 42 17 99.
Flåter
Ixodes Ricinus
Skovflåten (Ixodes ricinus) er udbredt i Danmark. Flåten lever primært i skovene og i højt græs. Når flåten er aktiv lever den i vegetation, og sidder fx på græsstrå, hvor den venter på at et passende værtsdyr skal passere.
Flåter er blodsugende mider, som kan være bærere af forskellige patogene bakterier og vira. Flåten har indtaget smitstoffer ved at suge blod fra inficerede pattedyr, og kan dermed sprede sygdommen videre til både dyr og mennesker.
Hvis man finder en flåt på katten bør den fjernes så hurtigt som muligt. Risikoen for at katten får overført smitstoffer fra flåten øges, jo længere tid flåten sidder på katten. Det er ikke hensigtsmæssigt at smøre eller duppe noget på flåten, inden den fjernes.
- Anvend gerne en pincet eller en flåtfjerner.
- Tag fat om flåten så tæt på huden som muligt og træk direkte ud. Forsøg så vidt muligt at få trukket hele flåten ud.
- Vask bidområdet med desinfektionsmiddel eller sæbe og vand.
- Efter et par dage kan der opstå lidt betændelse ved bidområdet. Det kan det klø og blive rødt i nogle dage.
Sommetider kan dele af flåtens kæbeparti eller forreste ben sidde tilbage, men det indebærer normalt ikke nogen øget risiko for sygdom fra nogen af de flåtbårne infektioner.
Behandling
For at beskytte katten mod flåter, og tilhørende flåtbårne sygdomme, kan man bruge forskellige præparater afhængig af om man kan give sin kat piller eller ej. Alle præperater her på klinikken er videnskabelig dokumenteret og du vil som ejer få råd og vejlning i brug.
Det er dog altid vigtigt at anvende anti-flåtpræparaterne efter producentens anvisninger.
Bemærk at nogle af flåtpræparaterne til hunde er meget giftige for katte. Læs indlægsseddelen grundigt inden katten behandles.
