Inseminering og sædvurdering
Inseminering
Inseminering anvendes i situationer, hvor naturlig parring mellem hanhund og tæve ikke er mulig fx pga. geografisk afstand eller karantænebestemmelser.
Det er dog vigtigt at inseminering ikke anvendes i de situationer, hvor den manglende evne til at gennemføre en parring naturligt, skyldes sygdom eller andre arvelige lidelser.
Forud for inseminering er det vigtigt at få bestemt det optimale parringstidspunkt for tæven. Forkert parringstidspunkt samt dårlig sædkvalitet er de hyppigste årsager til at tæver går tomme og ikke bliver drægtige.
Optimale parringstidspunkt
Vi anbefaler altid, uanset inseminering eller ej, at man får taget progesteronmåling af tæven forud for planlagt parring.
Progesteronmåling måler progesteronindholdet i tævens blod, som er en indikation for hvornår tæven har ægløsning. Derfra afgør man tidspunktet for optimal parring/inseminering.
En vaginaltest er en undersøgelse af cellerne i tævens vaginalslimhinde. En vatpind rulles mod vaginalslimhinden for at indsamle celler, disse celler farves og undersøges i mikroskop, hvor de forskellige celletyper identificeres.
Celletyperne fortæller os noget om hvor tæven er i sin cyklus, mængden af bakterier og sammenholdes derfor med progesterontesten for at estimere parringstidspunkt/inseminering.
Når man inseminerer med frisk sæd, tappes hanhunden, hvorefter sæden vurderes forud for ilæggelse i tæven. Sæden deponeres ved hjælp af et kateter i den bagerste del af skeden. Mens kateteret indføres i skeden, står hunden helt almindeligt på alle fire ben. For at undgå at sæden løber tilbage, løfter man i ca. 5-10 minutter efter insemineringen tævens bagkrop. Man bør undgå, at tæven sætter sig de første 10-15 minutter efter insemineringen og det frarådes at tæven må tisse 1 time efter inseminering.
Dyrlægen vil vurdere om inseminering bør gentages, for at øge chancen for drægtighed.
Sædvurdering
Ved insemingering eller fertilitetsudredning af hanhunde undersøges hanhundens sædkvalitet. Hanhunden vil blive tappet, hvis i forbindelse med inseminering ved tæven, sæden undersøges under et mikroskop forud for sæden ilægges i tæven.
Ved almindelig sædvurdering bør man som hanhundeejer aftale at en løbsk tæve kan komme med. Dette skyldes at hanhunde leverer bedre under så optimale og naturlige forhold som muligt, hvilket er stimuli fra en tæve som er nær ægløsning eller højløbsk. Dette vil give det bedste resultat for at kontrollere sædens kvalitet.
Sæden vil undersøges for morfologi (udseende), mobilitet (rørighed), koncentration samt eventuelle defekter bedømmes i mikroskop.
For god sædkvalietet ønskes mere end 70 % mobile sædceller med fremadrettet bevægelighed. Antallet af defekte sædceller bør ikke overstige 25%.
Chancen for drægtighed ved naturlig parring er ca. 90% og 80% ved insemination med frisk sæd under optimale forhold.
