Præprofil blod
Det vil ofte være en god ide med en blodprøve inden din hund eller kat skal i bedøvelse. Selvom din hund eller kat ikke har tegn på sygdom, kan der være forhøjede værdier for eksempelvis nyrer eller lever, hvilket kan have betydning for bedøvelsen, risikoen forbundet hermed eller for fremtidig forebyggelse af problemer.
Jo tidligere man opdager afvigelser på blodprøven, jo bedre effekt får vi af den understøttende behandling. Blodprøven tages oftest ved indlæggelsen.
Blodprøveudtagning
Ved en blodprøvetagning udtages der en lille mængde blod, som vi efterfølgende kan analysere. Mængden af blod varierer alt efter hvor mange, og hvilke, analyser der skal laves.
Da vi har eget laboratorie her på klinikken, laves de fleste analyser i vores eget laboratorium. Nogle blodprøver sendes også til analyser i udlandet på et eksternt laboratorium.
Spørg dyrlægen hvis du er i tvivl om dit dyr bør have taget en blodprøve.
Husk altid at fortælle os, hvis dit dyr inden for den sidste tid op til narkosen har været anderledes eller været syg, da dette kan have indflydelse. Det er også vigtigt at fortælle os, hvis dit dyr tidligere har reageret dårlig efter operation, så vi kan tage de nøvendige forbehold. Husk du kender dit dyr bedst.
Er du i tvivl kan du altid få en snak forud for indlæggelse, hvad der er bedst for netop dit dyr.