Vaccination af din kat
Vi anbefaler, at din kat bliver vaccineret.
En vaccination medfører at kattens immunsystem bliver aktivt og danner antistoffer mod sygdommene. Hvis katten er vaccineret regelmæssigt, vil den normalt også kunne beskytte sine killinger rimelig godt de første ca. 12 uger.
Alle katte bør vaccineres mod kattesyge og katteinfluenza. I nogle tilfælde vil dyrlægen også vælge at vaccinere mod katteleukæmi, chlamydia og/eller rabies.
Killingens basisvaccination
Det mest almindelige er at give den første vaccination, når killingen er 8-12 uger gammel. Den næste basisvaccination gives så ca. 4 uger senere.
Hvis dyrlægen vurderer, at risikoen for, at killingerne bliver smittede er større end normalt, kan man starte vaccinationsprogrammet før.
Vi anbefaler dog, at killingen altid får 2 vaccinationer med ca. 4 ugers mellemrum, som begge gives efter at killingen er fyldt 8 uger, også selvom katten skal være ren indekat.
Vi anbefaler for bedst mulig beskyttelse, at din kat årlig revaccineres.
Sundhedsundersøgelse
Dyrlægen foretager altid først en almindelig sundhedsundersøgelse. Kattens evne til at danne antistoffer er stærkt nedsat ved sygdom, stress og visse medicinpåvirkninger. Derfor bør kun raske katte vaccineres.
Eventuelle bivirkninger
I sjældne tilfælde kan der komme bivirkninger i forbindelse med en vaccination. Katten vil da typisk blive sløj og miste appetitten. Eventuelt kan der komme en mindre hævelse omkring vaccinationsstedet. Kontakt dyrlægen i tvivlstilfælde.
Vaccinationsprogram
I dag er det muligt at beskytte katte imod flere alvorlige sygdomme.
Alle katte bør vaccineres mod:
- Kattesyge: felin panleukopeni.
- Katteinfluenza: felin viral rhinothracheitis og felin calicivirose.
Derudover er det muligt at vaccinerer katten mod:
- Katteleukæmi: FeLV
- Chlamydia
- Rabies
Dyrlægen vil i forbindelse med undersøgelsen vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for netop din kat.
I forbindelse med rejse til udlandet er det altid et krav, at den vaccineres mod rabies. Vaccinationen skal gives senest 21 dage før udrejse og er gyldig i et til tre år afhængig af kattens alder og hvilket land rejsen går til. Nogle lande har endnu mere restriktive regler og kræver blandt andet at katten blodprøves. Kontakt dyrlægen mindst et halvt år før forventet afrejse til disse lande.
Kattesyge
Kattesyge (felin panleukopenivirus) skyldes et såkaldt parvovirus. Det kan smitte katte, mink og vaskebjørne. Sygdommen rammer oftest helt unge katte. Smitteoverførslen sker som regel fra kat til kat via munden og næsen eller via kattens efterlandenskaber. En uges tid efter smitten får katten typisk opkast, feber og diarre.
Som regel vil langt over halvdelen af ikke-vaccinerede katte dø i løbet af 4-5 døgn. Dyrlægen vil kunne stille diagnosen ved en specialundersøgelse af opkast eller afføringen.
Katteinfluenza
Katteinfluenza kan skyldes flere virustyper. De to mest almindelige er Rhinotracheitis virus (et herpesvirus) og calicivirus. Kun katte kan få denne lidelse, som især rammer killinger og ungkatte. Rhinotracheitisvirus giver oftest tyndtflydende næse- og tåreflåd, øjenhindebetændelse og feber. I svære tilfælde kan desuden forekomme lungebetændelse.
En calicivirus infektion starter typisk med nysen og næseflåd. Dernæst ses ofte sårdannelser på tungen og i ganen, hvilkdet får katten til at savle. Katteinfluenza er meget almindelig blandt ikke-vaccinerede katte.
En del katte er kroniske smittebærere. Det vil sige, at kattene umiddelbart kan se raske ud, men de kan alligevel sprede smitten til andre katte. Da katteinfluenza er meget smitsom, bør smittede katte isoleres indtil mindst 1 måned efter symptomerne er ophørt.
Katteleukæmi
Katteleukæmi (Felin Leukæmi Virus, FeLV) forårsages af en såkaldt retrovirus. Sygdommen optræder oftest, hvor mange katte lever tæt sammen. Omkring 60 procent af de angrebne katte vil dø i løbet af tre år. De resterende ca. 40 procent FeLV-smittede katte vil udvikle immunitet. Smitten overføres igennem spyt, blod, urin og ved parring. Virus kan kun overleve få timer uden for værten (katten).
Chlamydia
Chlamydia (chlamydia psittaci) optræder isæt i “katterier” eller hvor mange katte har tæt og direkte kontakt med hinanden. Lidelsen kendes også under navnet “papegøjesyge”. Ofte ses øjenflåd fra først det ene øje og derefter det andet. Øjenslimhinden bliver rødlig og irriteret og senere kan udvikles en hornhindebetændelse.
De kliniske symptomer forsvinder oftest efter et par uger, men øjenhindebetændelsen kan dog i nogle tilfælde genere i op til flere måneder. Disse tilfælde bør behandles af dyrlægen.
Rabies
Rabies skyldes et rhabdovirus som kan smitte alle varblodede dyr ( og dermed også mennesker). Rabiesvirus overføres oftest ved bid og bliver dernæst ført til centralnervesystemet, hvor det opformeres.
Symptomerne kan være forskellige, men oftest kan ses en ejendommelig adfærd, nervøsitet og/eller aggressivitet. Senere optræder tilfælde af krampe og lammelser. Lammelse af musklerne i svælget medfører at dyret ofte vil savle. Angrebne dyr skal ifølge loven skraks aflives.
Der er ikke konstateret rabiestilfælde hos katte i mange år i Danmark. Man har dog påvist enkelte rabiestilfælde hos flagermus.
Vaccination mod rabies er almindeligvis ikke nødvendigt, hvis katten udelukkende skal opholde sig i Danmark. Hvis den skal med til udlandet, er det derimod påbudt at den er vaccineret mod rabies. Vaccinationen skal gives mindst 21 dage før afrejse og er gyldig i et til tre år.
Er du i tvivl om, hvordan din kat skal vaccineres, er du altid velkommen til at kontakte os her på dyrehospitalet.
